På samme måde som sportsgrene og fagområder har sit eget indforståede sprog, har jægerne også deres særlige sprog - jægerlatin. Kender du nogle udtryk som ikke er nævnt her, så send dem i en mail  til os på: E-mail så tilføjer vi dem listen.

Affange: Aflive vildt, der er anskudt, og derfor ikke dræbende skudt

Afblæse/Blæse af: Hornsignal afgivet med tre dybe toner, når drevet er forbi

Afrette: Oplære f.eks. hund  til jagt

Afskydning: Bortskydning af overtalligt vildt på reviret

Aftentræk: Andefugles træk for fødesøgning, eller aftenjagt på ænder på træk

Allez: ordre til en hund om at gå fremad (fra fransk allez: De skal gå frem)

Ande-/fuglekøje: Gammel fangstmetode til indfangning af ænder - den nu eneste eksisterende andekøje findes på Fanø

Anskudt: Såret men ikke dræbt vildt

Apport: Ordre til hunden om at bringe vildtet hen til jægeren

Bagpost: Skytte placeret bag klapperkæden

Bajonetbuk: Buk - gerne en ældre - som mangler sprosser på stængerne (sidegrene på takkerne)

Bast: Hårlaget på hjortevildtets takker/gevirer/opsatser under udvæksten. Når takkerne er udvokset gnides/fejes basten på træer, buske og urter

Ben: Hedder afhængig af arten f.eks.

• Stænger - hønsefugle
• løb - løbende vildt
• fanger, tasser,taser. tarser - rovfugle
• standere - vadefugle

Birose: En unormal udvækst med takker på hjortens kranium.

Blade: Råen frembringer en langtrukken pibende  "bladende"  lyd i brunsttiden, for at tiltrække bukken. Man kan efterligne lyden ved at blæse i et græsstråanbragt mellem tommelfingrene. Den brunstige han lokkes.

Bladet: Hjertet

Blomme: Harens hale

Blår: Taver af hør til at rense geværløbet eller riffelpiben

Brokken: Grævling

Brunnakke: Pibeand 

Brunst: Parringstiden for hjortevildt

Brække op: Tage hjortevildtets indvolde ud

Bøsse: Skydevåben med glatte løb

Buk: Råvildt-han eller forsynde sig mod gode jagtregler

Diana: Romersk gudinde for bl.a. jagt

Drev: Mennesker og/eller hunde der jager (driver) vildtet fremad (mod jægerne)

Driver/Klapper: Person der ved f.eks. støj driver vildtet fremad (mod jægerne)

Excellencehjort: En hjort med særligt flot udviklet gevir

Fald: Vildt der er naturlig dødt (faldvildt), afføring fra vildt eller fugle der raster på et træk

Fangst: Aflive et ikke ihjelskudt vildt eller indfangning af  vildt

Fejning: Hjortevildtets afgnidning af basten eller bukkens/hjortens markering af sit territorium ved at gnide takkerne på træer mv. og derved afsætte lugt

Forlægge: Udskære hjortevildtet til videre bearbejning i køkkenet

Forløb: Forben af vildt eller geværløbet, der aktiveres af forreste aftrækker

Fært: Lugt fra levende væsener

Gaffelbuk: Råbuk med to sproser på hver stang

Gammelrå: Rå der har sat lam

Genikker: Kniv til aflivning i nakken af anskudt råvildt

Gevir: Hjortenes takker, som kastes og dannes på ny hvert år

Grandelle: Kronhjortens hjørnetand i øvre kæbe. Et trofæ.

Grøn jæger: Ungjæger (ny jæger)

Halse: Hundens gøen

Havgasse: Lom

Hinter: Ordre til en hund om at gå bag ved sin herre

Hjort: Hjortevildtets (kronvildt, dåvildt, sikavildt) hanner - NB. Rådyrets han hedder buk

Hochsitz: skydeplatform der er hævet

Hirschfänger: Dolk til at dræbe hjort. Del af tjensteuniformen for statskovenes tjenesteuniform

Indspring: Anordning i et vildthegn, så vildtet for mulighed for at springe over hegnet (ind i i indhegningen)

Jagt begynd: Særligt hornsignal der blæses ved hvert drevs begyndelse

Jagt forbi: Særligt hornsignal der blæses ved hvert drevs afslutning

Jagtfeber/Bukkefeber mv.: Nervøsitet når man skal skyde (hjortevildt). Mange skud har ikke ramt fordi skytten har været grebet af jagtfeber!

Jagtfiskal: En jagtdeltager som dømmer de enkelte jægeres forseelser mod god jagtmoral - og uddeler bøder med muntre begrundelser!

Jagthorn: Horn til af afgive signal; kan ofte høres over lange afstande, og bruges til at kommunikere mellem drivere, skytter og hundeførerne

Jagtprøve: Prøve der skal aflægges for at få jagttegn, så jægeren kan få lov at udøve jagt

Jagtsti: En sti til at opøve færdigheder, f.eks. at bedømme afstande, opfatte hvorfra en lyd kommer, genkende silhuetter, prøve færdighed i sikkerhed osv.

Jæger: Person som udøver jagt

Kaliber: For haglvåben anvendes f.eks. kaliber 12 eller 20, som angiver det antal af blykugler af den pågældende diameter, som gik på et pound rent bly (454 g). For kuglevåben (rifler mv.) angives kaliberen i mm (engelsk tommer) svarende til rørets indvendige tværmål

Kalv: Unge af krondyr, då eller sika

Kammerherre-/Kongepost: Den bedste post/skydeplads i en såt

Kastestang: Stang der er naturligt afkastet fra hjortene - kan ofte findes i naturen, i meget sjældne tilfælde kan man finde begge stænger

Kedel: Det egentlig bo i en ræve- eller grævlingegrav

Klapjagt: En jagtform hvor vildtet drives frem mod jægerne med støj og/eller hunde med klappere

Knorte: Sneppens lyd i en parringsflugt (om aftenen)

Korn: Sigtemidlet på et våben uden elektronisk sigte består af to dele; forreste del hedder kornet, bageste del  er typisk en kærv

Krageugle: En efterligning af en stor hornugle opsat på en pæl for at lokke krager til

Kramsfugle: Fugle af drosselfamillien, f.eks. solsort, misteldrossel. Tidligere en stor delikatesse i Danmark

Krybskytte: En jæger der driver ulovlig jagt på anden mands jord

Lam: Råvildtets unger - kaldes rålam (hun) hhv. bullelam (han)

Lerdue: En lerskive (med konisk form) som slynges af sted af en kastemaskine; skytten skal så forsøge at ramme. Bruges til at øve sig i skud på

Lette: Når fuglevildtet frivilligt går frem mens det er i dækning

Levere: Melde om skudt vildt, som er samlet op og afleveret til f.eks. jagtherren

Links: Skytte hvis bedste øje - "mesterøje" - er det venstre. Betyder normalt at bøssen skal være specialbygget (linksbøsse) for at skytten kan ramme

Listejagt: Jagtform hvor jægeren sniger sig ind på vildtet, ofte alene

Lunte: Rævens hale

Lygte: Rævens hale, jfr. den hvide spids på en rævehale

Lys: Harens øjne

Løb: Benene på løbende vildt eller set skydevåbens rør

Løbetid: Parringsperioden for for hunde og ræve

Löffler: Harens ører

Moseand: Enten restauranters betegnelse for en ret tilberedt af mange forskellige fuglearter (og altså ikke nødvendigvis af and) eller en betegnelse for gråand

Muse: Ræv på musejagt muser, ligesom en falk eller musvåge som svæver i luften efter mus siges at muse

Nattesæde: Vildtets eller fugles natteopholdsted

Nødden: I en bøsselås er det hanens aksel eller de ydre kønsdele på rovdyrs og hundes hundyr

Nådeskud: Aflivning af  anskudt vildt ved skud

Pande: Brædtet hvorpå det skudte vildts takker placeres eller en jagtdug anvendt til at skræmme/lede vildtet hen imod jægerne

Parforce: Jagtform hvor en flok ryttere v.hj.a. en flok hunde driver vildtet til vildtet står stille af udmattelse. Herefter er det den særligt udvalgte som får lov at give dyret nådesstødet. De Nordsjællandske skoves snorlige veje stammer fra 1670'erne og er resterne af Chr.Vs interesse for parforcejagt

Parole: Jagtlederens meddelse inden jagten om dagens ordensregler

Parykbuk: Buk hvor takkerne (opsatsen) ikke som normalt fældes, men fortsætter sin vækst.

Penselfjer: Den rudimentære første håndsvingfjer på sneppen. Betegnelsen kommer af fjeren bruges til porcelæsnamling

Pisse hare: Tøming af urinblæren hos en hare for at urinen ikke skal ødelæge smagen af kødet eller iøvrige grise dyret til. Mange forsynder sig mod det!

Pisten: Del af en sneppes lyd under parringsflugt

Pladsbuk: Den buk som er Bukken i et område

Prelle: En stående jagthund der vil løbe efter hønsefugle, f.eks. agerhøns, eller en hare, så jægeren ikke kan komme til at skyde vildtet

Præstehare: Sej, gammel hare - tidligere blev denne givet til præsten som hans tiende. Nok skulle man altså give tiende, men man behøves vel ikke give det bedste!

Pürsch: Jagtform hvor en jæger sniger sind på skudhold af vildtet

Ramler: Hanharen

Raste: Hvil/ophold for fugle under træk

Rejse: Når vildtet tvinges frem mens det er i dækning

Remise: En beplantning tilplantet med buske/træer mv. for at give vildtet læ samt et skjule- og/eller ynglested

Revir: Et jagtområde

Rode: En hund roder hvis den ikke kan finde den skudte fugl

Rolletiden: Tiden hvor ræven parrer sig

Rovjæger: En jæger som skyder alt vildt bort  eller en jæger som lokker naboens vildt til for at skyde det - en meget ugleset person!

Rudel: Flok af hjorte. NB. Hvis det er råvildt hedder det et spring

Rævesøvn: En tilsyneladende helt død ræv rejser sig i et ubevogtet øjeblik og forsvinder! Og det er ikke løgn at det kan ske!

Rå: Hunrådyret

Rådyr: Hjorteart

Råbuk: Hanrådyret

Rålam: Op til et år gammel hunrådyr

Schweiss: Blod, benstumper, hår mv. fra et ramt hårvildt. NB. Skovensneppens blod hedder derimod farve!

Sika: Hjorteart indført år 1900 til Danmark, første gang på Svenstrup Gods på Midtsjælland

Skogre/Skrogge: Lyden fra hønsefugle, brushøns og snepper fra hanfuglen (kokken) under parringsspillet

Skovl/skuffel: Den del af dåhjortens taller som udgør en slags plade

Skudhold: Den afstand som er rimelig for at kunne dræbe vildtet med et skud; varierer mellem de forskellige arter. Udgør del af pensum, når man skal tage jagttegn.

Skytte: En jæger som er bevæbnet med f.eks. gevær eller riffel samt en professionel ansat jæger, f.eks. på et gods

Smaldyr: Over 1 år gammel hundhjort, som endnu ikke har fået afkom (kaldes smaldå/smalhjort/smalrå afhængig af hjorteart)

Smele: Rådyrets advarselsbrøl

Spejl: Den lyse del af hjortevildtets bagende

Spil: Hønsefugles, brushøns og sneppers parringsleg

Spring: En flok råvildt eller at skyde en hare, når den rejser sig fra sit leje

Stente: En trappe over et hegn

Stikker: Harens ben, patron/projektil der bliver siddende i kammeret/løbet eller ved jagt fra kravlepram på en fjord, hvor stikken (en lille træstav) bruges som "årer" til at komme tæt på fuglene

Stille: Når en hund bringer et vildt til standsning

Stille an: Opstilling af en klapperkæde

Stille for: Opstilling af  skytter ved en klapjagt

Stjerten: Halen hos fugle med lang hale, jf. fuglearten Vips-stjert

Strejfe: Aftage et skind på pelsvildt, vildtets vandring omkring, en hunds ukontrolleret jagt på vildt (ildeset blandt øvrige jægere) eller skud som kun rammer overfladisk

Stænger: Hovedgrenen på hjortevildtets takker eller fugles ben

Stå af: Når man har ramt en fugl godt, så er den stået af

Stå for: En skytte som er sat på post eller en hund der tager stand (på et vildt)

Suppejæger: En der kun deltager i frokosten men ikke i selve jagten

Svansen: Rævens hale

Sætter: Hunharen

Såt: Den del af et jagtområde, som der jages i under en klap- eller drivjagt

Søndagsjæger: Uøvet jæger - ofte med et meget fint udstyr. Det er ikke en ros at blive kaldt søndagsjæger!

Tage stand: Når en hund viser en jæger hvor vildtet gemmer sig - sker ved f.eks. at stå stille og stivne

Takker: En bendannelse på hovedet af hortevildtet. Kaldes gevir hos hjorte, opsats hos råbuk

Talskytte: En jæger som går mere op i antallet af dyr han nedlægger end måden, det sker på. Det er ikke en ros at blive omtalt som en talskytte!

Tegne: Når vildtet reagerer på et skud

Tiro: Skyd højt! Råb når der skal skydes højt - fra fransk tire haut

To: Hårvildtets bløde hår

Trampejagt: Jagtform hvor man tramper af sted over marken og skyder hvad man "tramper op"

Tæve: Hundyret af hunde, ræve og mink

Varto: Skyd lavt! Råb når der kommer løbende vildt - fra gl. dansk var tho (dig)

Vildt: Fritlevende pattedyr og fugle som er genstand for jagt

Vildtparade: Afslutningen af en selskabsjagt, hvor dagens udbytte fremvises. Jagtdeltagerne overværer vildtparaden, hvor jagtherren oplæser dagens resultat, og der derefter blæses "jagt forbi" med et horn, mens deltagerne blotter deres hoved i ærbødighed for vildtet. Vildtet lægges i rækkefølgen: Ræv (finest), Bukke (evt. med snepe i opsatsen), råer og lam, harer, fasanhane, fasanhøne, andet vildt