Du er her > Skydning> > Trekantsskydning
Trekantskydning 2019

Så er trekantskydningen på plads. Vi skyder følgende dage:

KFK (Sporting). Den 6. juni kl. 17.00. Sportingbane 3, program 2. (3 enkeltduer samt 1 duble)

KFK (Jagt 40 duer). Den 13. juni, kl. 17.00. Den nye jagtbane

Tåstrup (skeet og nikkedukke), mandag den 17. juni kl. 17.00, med efterfølgende spisning

Trekantskydningen er en 60 år gammel flugtskydningskonkurrence mellem 3 jagtforeninger. Oprindelig deltog Glostrup-, Hvidovre- og København Jagtforening i skydningen, og pokalen blev 1. gang vundet af København i 1959.

I dag er de 3 foreninger, der skyder om pokalen: Tåstrup-, Hvidovre/København- og Vallensbæk Jagtforening.

Der skydes endvidere om Michael Jørgensens Mindepokal til bedste skytte fra Vallensbæk, vundet 1. gang i 1992 af Jørgen Blædel.

Det er muligt at træne skeet og jægertrap mandage fra kl. 17.30 på Tåstrup Flugtskydningsbane. Der kan også trænes sporting og jagt på KFK i åbningstiderne. Se www.claytarget.dk

Der er afsat 2 træningsdage på KFK. Begge disse dage vil protræner fra KFK Henry Pedersen bistå ved træningen. Træning med Henry, mandag den 20. maj, på den nye jagtbane samt tirsdag den 4. juni på sporting 3. Begge dage fra kl. 17.45 til 20.00.

Foreningen står for honoraret de 2 træningsdage med Henry (serier og patroner er for egen regning). Serier og patroner til de 3 konkurrencedage betales af foreningen, ligesom foreningen står for forplejningen samt en øl eller vand den 17. juni.

Pokalen for bedste forening står i vores klubhus, og der skulle den gerne blive, så hvis du har lyst til at deltage for Vallensbæk Jagtforening, så kontakt mig på tlf.: 40 10 45 88 eller endnu bedre på mail: ulrik.hansen@ishoejby.dk. Så kontakter jeg dig med hensyn til det videre forløb, træningsdage m.v.

Vi er næsten de samme gamle eller halvgamle rotter, der deltager, så nyt blod er meget velkommen.

Med jægerhilsen og på skydeudvalgets vegne

Ulrik Hansen

  
Resultat Trekantsskydning 2018


Vi vandt med 15 duer til Tåstrup og med  39 duer til Hvidovre/København, så pokalen kommer til at stå i klubhuset igen det kommende år.

Jesper vandt igen Michaels Mindepokal, som også kommer til at stå i klubhuset, og blev samtidig skydningens bedste individuelle skytte med 79 træffere.

Velkommen til Lars Frederiksen som er nyt medlem af foreningen og ny skytte på holdet. Håber også du er med næste år.


Tak for indsatsen til alle.


Med venlig hilsen

Ulrik


  
);